0 I Livstil/ Simple Living/ Viden

Er en plastikpose virkelig bedre end en bomuldspose?

Plastikpose

Plastikpose bomben sprang!

For et par uger siden tikkede der pludselig en del beskeder ind på min messenger fra mit netværk. De handlede alle om samme emne. Miljøstyrelsen havde bestilt en rapport hos DTU. Rapporten skulle “identificere indkøbsposen med den bedste miljøpræstation” og resultatet var nået. Til folks store overraskelse viste det sig tilsyneladende at en plastikpose var 7100 gange bedre end en bomuldspose. Med andre ord du skulle bruge en bomulds mulepose, som de fleste af os bruger i dag, 7100 gange før det var bedre, end at bruge plastikpose.

De følgende dage var aviser, nyhedsudsendelser, og aftenshows fyldt med den nye undersøgelses resultater. Plastindustrien var straks ude med en lovprisning af undersøgelsen, der jo beviste at deres produkt var det bedste og at de havde været udsat for en hetz tidligere.

Jeg bruger selv en mulepose syet af genbrugsstof eller økologisk bomuld. Jeg holder faktisk så stramt på det, at glemmer jeg en mulepose, må jeg klare mig uden pose når jeg handler. Det har givet mange sjove gåture hjem fra supermarkedet med alle lommer fyldte og en favn fuld af varer. Men det har opdraget mig til næsten altid at huske posen 🙂

Men nu fortæller et forskerhold fra DTU mig, at alle mine anstrengelser har været forgæves. At købe en plastikpose er faktisk den bedste og mest miljørigtige handling jeg kan vælge når jeg vil slæbe mine varer hjem fra supermarkedet.

Are you kidding me?!

Plastikpose som miljørigtig?

Min første indskydelse var at undersøgelsen måtte være bestilt af plastindustrien, men det så ikke umiddelbart sådan ud. Jeg skyndte mig dog at downloade den 144 sider lange rapport til senere læsning. Jeg kunne simpelthen ikke tro udsagnet var sandt.

Kig rundt i verdenen, hvor plast affaldet ophober sig med rivende hast på lossepladser, hvor verdenshavene har flydende plast øer og hvor plast affaldet i Nordsøen og Østersøen udgør 70% af alt affald. Envidere bruger vi i EU 100 miliarder altså 100 000 000 000 plastik poser om året og de 8 000 000 000 ender direkte i naturen.

Jeg blev mere og mere overbevist om at der måtte være noget galt. Jeg blev også sur.. sådan godt gammeldags ederspændt.. måske primært fordi jeg ved, at en del mennesker finder alt det her øko-cirkulære-miljø-flipper snak en smule besværligt. For disse personer betyder overskrifter der priser plastik som bedre end en bomuldspose, bare at snakken bliver useriøs og usammenhængende og at man egentlig ikke behøver lytte.

Jeg besluttede mig for, at det her var en sag, der absolut skulle undersøges nærmere.

 

plastikpose

Hvad siger rapporten egentlig?

Rapporten har undersøgt en del forskellige bærepose typer. Medierne har dog valgt ensidigt at fokusere på bomuldsposen versus plastikposen, derfor er det også det jeg skriver om her. Er du yderligere interesseret, har jeg linket til rapporten i kilde angivelser. Rapportens konklusion er, at køber du et bomuldsnet af konventionelt produceret bomuld skal du bruge den 7100 gange før miljøbelastningen er det samme som 7100 plastikposer.

Endvidere hævder rapporten at for en økologisk bomuldsbærepose er tallet 20000 plastikposer. Prøv engang at forstille dig 20000 plastikposer og ved siden af dem ligger du et enkelt økologisk bomuldsnet. Rapporten hævder altså at disse 2 bunker har samme miljø belastning!!

Hvad er undersøgelsens parameter?

  1. Plastik smidt i naturen og Mikroplast tæller ikke med, man undlader simpelthen at indrage dette i undersøgelsen.
  2. Undersøgelsen tager kun udgangspunkt i en plastikpose du køber, tager med hjem, bruger som affaldspose, og som derfor ender på forbrændning.
  3. Man har valgt at bruge 2 stofposer for hver plast pose i undersøgelsen på grund af størrelses forskel.
  4. Ved beregningerne af ozonnedbrydning ved bomuldsproduktion er der brugt data fra en gammel database fra 1990erne.
  5. Oplysningerne om plast kommer fra en helt anden database, som dels indeholder nyere data og dels kun omfatter Europa. Meget plast i Danmark stammer fra eksempelvis Kina. (*)
  6. Forskerne har ikke haft data for, hvor meget produktionen af økologiske bomuldsposer belaster miljøet, derfor har man gættet sig til tal baseret på konventionel produktion.
  7. Aflæsning af data er subjektiv.

Vi drukner i plastik

Allerede i begyndelsen af rapporten læser man at “Miljøeffekten af, at poserne der smides som henkastet affald i naturen, blev antaget som ubetydelige for danske forhold og derfor ikke blev inkluderet i modellen.” Rapporten inkluderer altså ikke den miljøbelastning der er ved plastikposer som bliver smidt i naturen, eller for den mikroplast der ender i havet.

Det er rigtigt, at vi i Danmark er gode til ikke at smide poser i naturen. Årsagen er at vi betaler nogle kroner for posen og at de ofte bruges som skraldespand efterfølgende og derved brændes. Men i EU, som vi jo er en del af, produceres der årligt 100 milliarder plastposer. Af dem havner mere end 8 milliarder i naturen. Altså 8000000000 poser!

Endvidere er 70 procent af affaldet i Nordsøen og Østersøen plastik som skader dyr. Omkring 90% af undersøgte fugle i områderne har plastik i maven. Det baner sig vej gennem fødekæden og truer mennesker i form af hormonforstyrrende stoffer (**). Så at Undersøgelsen helt ser bort fra plastiks ødelæggelse af vores miljø og sundhed er tankevækkende.

Forbrændning tæller positivt

Da plastposen ofte brændes og energien udnyttes til opvarming eller elektricitet, tæller dette positivt i rapporten. Dvs. der tages ikke særligt højde for om materialet kunne genanvendes men primært forbrændning.

Det er iøvrigt nedslående at rapporten skønner at den mest miljørigtige bortskaffelse for alle pose typer er forbrændning. Visionsløst og nok mere en politisk beslutning.. når vi nu har ofret så mange penge på dyre forbrændnings anlæg så skal de da også bruges ikke? Hvad gør vi den dag der ikke er mere råolie og naturgas og vi har forbrændt alle ressourcerne, fordi det så bedre ud i miljø regnskabet?

Nå, det var et lille sidespring, tilbage til rapporten.

Der tages altså ikke højde for det plastik der ender i naturen eller på deponi fordi det kun er danske forhold man undersøger og ikke EU. Danmark er forbrændningsland nr 1. Spørgsmålet er dog om vi i længden har råd til, at brænde og forbruge fossile ressourcer med en arrogance som hidtil.

Samtidig udledes der ved forbrændning af plastik store mængder CO2. For en del år siden udkom en rapport fra DTU miljø der viste at Danmark udledte dobbelt så meget CO2 som tidligere antaget. Årsagen var at der var meget fossilt materiale i dansk affald. Det viste sig, at der var langt mere plastik i vores husholdningsaffald end først antaget, og dermed udledte vi mere CO2 til atmosfæren end vi havde lovet ved indgåelsen af Kyoto-aftalen, senere Paris klima-aftalen.

Omvendt kunne man jo tænke at bomuldproduktion måske nedbringer CO2  ved planternes fotosyntese, der jo betyder at kuldioxid ( CO2) og vand omdannes til  sukkerstof og ilt.

Et studie foretaget af forskere fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet viser at hver dansker udleder i gennemsnit 12,2 ton CO2-ækvivalenter. Dette skal ses i sammenhæng med at verdensgennemsnittet for udledning af CO2-ækvivalenter er på 3,4 tons. (***)

Her sidder vi så i 2018 med en rapport der faktisk prøver at overbevise os om at afbrændning af plastik poser er den mest miljø rigtige løsning.

 

plastikpose

Muleposer syet af genbrugsmaterialer.

 

Forskerne bag undersøgelsen kritisere selv egne tal

Vurderingen på én miljøparameter, nemlig nedbrydning af ozonlaget er misvisende, hvilket rapporten retfærdighedsvis faktisk selv nævner.  Kritikere anfører da også, at de ozonnedbrydende stoffer for længst er udfaset og at rapporten derfor bygger på forældet data.(*)

Disse forældede data bliver senere sammenkoblet med en skønnet vurdering af belastning fra økologisk bomulds produktion. På baggrund af disse forældede og skønnede tal kommer forskerne så frem til, at en økologisk bomuldspose skal bruges hele 20.000 gange, før den er et miljøvenligt alternativ til en typisk plastikpose fra et supermarked. 

Man er nødt til at skønne et tal da der simpelthen ikke findes data for økologisk bomuld.

Efter kritik fra Jannick Schmidt, der er lektor på Aalborg Universitet svarer DTU undersøgelsens senior forsker Anders Damgaard da også:

»Han har sikkert ret i, at det reelle tal for, hvor meget bomuld belaster miljøet, er mindre end beregnet, fordi man har udfaset brugen af CFC. Vi kunne have haft mere præcise resultater på miljøbelastningen ved bomuld, hvis vi havde haft mere tid og bedre data.«

 

Behandling og brug af Data

Man har altså i undersøgelsen tilsidesat plastik der ender i naturen og tillagt bomuld en øget belastning ved at tilsidesætte udfasningen af CFC. Altså gjort det lidt lettere for plastikken og lidt sværere for bomulden. Dette sammenholdt med at man bruger 2 økologiske bomuldsposer for hver plastpose pga størrelse, viser efter min mening at undersøgelsen er behæftet med en del fejl og mangler.

Havde andre miljøparametre været valgt, fx klima forandringer, havde tallet været et andet; nemlig 149 og ikke 20000 stofposer. Tager man højde for at der er målt på 2 poser kunne man postulere at en pose skal bruges 149/2 altså 75 gange for at være konkurrence dygtig. 

Kigger man på analysen af de fremkomne data, kunne man fra samme undersøgelse have udledt at almindelige bomuldsposer er et bedre valg for klimaet end plastik allerede efter et halvt år, hvis man blot bruger posen to gange om ugen – hvilket er ret sandsynligt.(****) Så det handler altså også om hvordan man læser de data man finder.

Giv dig selv en udfordring.

Konklusionen må være at rapporten fra DTU er blevet dårligt fremlagt af miljøstyrelsen, grebet for hurtigt af medierne for at lave overskrifter og skabt på for tyndt og forældet materiale. Det betyder jo ikke at du kan købe bomuldsposer i et væk eller aldrig mere kan købe en plastikpose. Det betyder bare at du skal tænke over og passe på de ressourcer vi har til rådighed.

Jeg vil anbefale dig, at bruge en mulepose af bomuld, gerne genbrugsstof men uanset hvilken pose du vælger at bruge, så brug den op. Når du har brugt den helt op, så kom din bomuldspose i en af de nye tekstilcontainere der bliver stillet op overalt i landet. Herfra bliver dit gamle net sendt til optrevling og genbrugt i nyt materiale, i stedet for at blive brændt.

Giv dig selv en udfordring. I resten af 2018 må du ikke købe flere poser hverken bomuld eller plastik. Jeg har givet mig selv den samme udfordring. Kunne det ikke være fedt at være med til at grundlægge en movement, et stille oprør mod overforbrug af poser i en hver form? Join in 🙂

 

 

Hvis du vil vide mere om plastik kan du læse her

https://videnskab.dk

(*) Jannick Schmidt, der er lektor på Aalborg Universitet

(**)

(***)

(****)

Rapporten

Du kan også lide

Ingen kommentarer

Efterlad et Svar