0 I Cirkulær Økonomi/ Den cirkulære tanke

Cirkulær Økonomi – ikke et plaster men en løsning

Cirkulær økonomi

Hvad er Cirkulær Økonomi

Cirkulær Økonomi er kommet på dagsordenen overalt, og det er langt mere end et buzz ord, eller en fix ide. Det er hverken øko-romantik eller langhåret ønsketænkning, og det kan i den sidste ende vise sig at være den bedste forretning, vi nogen siden har gjort. I årevis har vi kørt efter det økonomisk lineære princip:  Producer – forbrug – smid-væk.  Men med den voksende erkendelse af, at jordens ressourcer ikke er uudtømmelige, har en ny måde at tænke økonomi på set dagens lys.

Den Cirkulære Økonomi gør, at vi ikke længere taler om  “end of life”  men om “end of waste”. Producer – forbrug – genbrug-genanvend.

Cirkulær økonomi, men også bæredygtighed, er begreber, som vi bliver nødt til at tage alvorligt. Specielt hvis vi gerne vil imødekomme krav og ønsker fra de nuværende generationer, uden at ødelægge noget for de kommende. Overordnet set taler jeg om en økonomisk model, der har fokus på at fastholde brugte materialer i cirkulation. Det skal samtidigt være muligt at opgradere disse materialers værdi gennem service og smarte løsninger.  

I EU’s optik handler cirkulær økonomi faktisk om jobskabelse, klima, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Altså mener EU, sammen med The Ellen MacArthur Foundation, at der i den cirkulære økonomi ligger rigtigt gode muligheder for vækst.

 

“I cirkulær økonomi gælder det om at få mest mulig værdi ud af de ressourcer, vi har, og dermed skabe nye økonomiske muligheder og skabe ny økonomisk vækst.”

Flemming Besenbacher,  Formand for regeringens Advisory board.

Vi ved det godt

Så man behøver altså ikke som virksomhed trække tungt på skulderen, når CSR medarbejderen træder ind af døren til budgetmødet. Det behøver ikke være en dyr og dårlig investering at tænke cirkulært. Stadigt flere mener faktisk, at det i højere grad handler om omstilling og mod.  Vi skal simpelthen turde være innovative. Det er centralt, at virksomheder, kommuner og vidensinstitutioner indgår nye samarbejder gennem vidensdeling og partnerskaber. Vi skal tænke i nye baner og skabe nye forretningsmodeller, der ultimativt leder til nye former for virksomheder. 

Samtidig må vi i alt dette ikke glemme de forbrugere, der er bekymret for miljø og klima forandringer. De ønsker faktisk at blive en del af løsningen ved at kunne vælge frem for at være en del af problemet.

Så alt i alt synes alle aktører at kunne vinde ved omstillingen til en mere cirkulær tænkning. De fleste af os kan faktisk godt se nødvendigheden af en omlægning af vores “forbrug og smid væk kultur” til en “der findes ikke affald” kultur.

Fra Affald til Ressource

Hvad betyder så alt det her med omlægning, gentænkning og nytænkning? Det betyder helt præcist, at ordet affald, i teorien, vil forsvinde. Vi kommer i stedet til at tale om ressourcer og ressourceeffektivitet. Lavere ressourceforbrug betyder lavere omkostninger – og i sidste ende en forbedret konkurrenceevne. Fremtidens ressourcer (tidligere kaldet affald)  skal afhængigt af form og stand  indgå i forskellige nye sammenhænge. Man kan faktisk allerede se tendens til denne tænkning i flere EU direktiver.

Nogle virksomheder hævder, at omstilling til cirkulær økonomi bliver for dyr og for besværlig. Den cirkulære model vil hæmme vækst og dermed sænke vores levestandard. Til dem er der kun følgende at sige: 

Det vil aldrig mere være muligt kun at tænke i den lineære brug og smid væk model igen. Vi vil heller aldrig kunne slette de negative miljøaftryk, vi har skabt ved at bruge fossile ressourcer uden mådehold.  Så vi kommer ingen vegne med nostalgi og “sådan har vi altid gjort” tænkning. Vi er simpelthen blevet overhalet indenom af virkeligheden.

Lad os være realistiske og opstille realistiske mål. Men lad mig allerførst slå fast, vi er langt forbi den tid, hvor vi kan genskabe en verden, hvor fremtidige generationer vil have samme muligheder som os. Vi må give dem nogle nye og bedre.

 

“Old ways wont open new doors”

 

Cirkulær økonomi – men hvordan?

Så hvad gør vi så i praksis? Vi bliver nødt til at skabe nye initiativer, der imødegår fremtidige krav om materielle goder fra en stadigt stigende befolkning og middelklasse. Samtidigt bliver vi nødt at implementere og konkretisere det arbejde, der  bliver lagt op til, gennem initiativer og samarbejder. Med andre ord; det er ikke nok at tale om cirkulær økonomi og starte diverse projekter. Vi bliver nødt til at følge op, analysere resultater og erfaringer, og frem for alt dele denne viden med hinanden.

Jeg er  ikke et øjeblik i tvivl om, at  knaphed og stigende priser på naturresourcer i fremtiden vil betyde en stramning af lovgivningen på genanvendelsesområdet. Så vi bliver nødt til at indregne alle disse faktorer i ligningen og måske skabe en helt ny formel.

Vi behøver jo ikke og burde jo ikke skulle opfinde den dybe tallerken igen og igen. En af de allervigtigste midler til fremme af cirkulær tænkning er åbent samarbejde på tværs af faggrupper og brancher. Den enes affald bliver den andens ressource, so to speak, og er dermed ikke affald men en mulig indtjeningskilde. Det nytter ikke noget, at vi i konkurrencens navn holder kortene tæt på kroppen og ikke tør være åbne og indbyde til samarbejder og vidensdeling. 

 

Pay it forward

Jeg kan ikke lade være med at tænke på pay it forward tankegangen. Det at vi hjælper hinanden til sammen at opnå bedre resultater til både vores og jordens bedste.

Hos Salvation Army Redesign CPH arbejder jeg dagligt med, hvordan vi kan udnytte tekstile ressourcer bedst muligt. Hos os er det et succeskriterie, at vi opnår et “end of waste” resultat ud fra ødelagte tekstiler. “End of waste” betyder simpelthen, at noget der tidligere var klassificeret som affald, nu opnår status som produkt.

 

 

cirkulær økonomi

Ødelagt striktrøje, lidt snor og skindrester, der ikke kunne sælges som direkte genbrug, er her upcyclet til en ny smuk og unik taske.

 

Vi har ofte besøg af skoler, projekter og andre interesserede i vores systue. De vil gerne vide mere om vores erfaringer og resultater, og vi deler gerne. Vi har selv rejst til Norge for at besøge firmaet Fretex, der har en stor redesign afdeling. Formålet var at udveksle erfaringer og resultater om netop denne måde at tænke cirkulært på.

Vi ved, der er mange små firmaer i Danmark og Europa, der arbejder lige som os. De fostrer skønne innovative ideer til at øge ressourceeffektiviteten. En af vores vigtigste opgaver er derfor at række hånden ud og danne netværk. Vi må udveksle erfaringer og måske på sigt komme med løsninger, der kan bidrage aktivt til den politiske agenda indenfor cirkulær økonomi.

 

cradlepeople

Dakofa

Besenbracher

Center for Cirkulær Økonomi

EU

Du kan også lide

Ingen kommentarer

Efterlad et Svar