2 I Livstil/ Mad/ Viden

Insekter kravler ind på vores menukort

Insekter, A old woman sitting in an Asien market selling bugs and insects

Introduktion

Jeg kan huske, da jeg var barn, og min mor, med slet skjult væmmelse, fandt en kålorm i salaten.  Jeg husker også de voksnes ansigtsudtryk, når insekter begyndte at sværme rundt om bordet, når vi en skøn sommeraften tændte op i grillen.

Men det jeg husker allerbedst er min dejlige far, der kommer løbende med en avis, og det høje smæld der lød, når et insekt måtte lade livet, fordi det havde forvildet sig ind i vores intimsfære.

Jeg er ret sikker på at spørger du mine børn, har de nogle af de samme minder.

Derfor er det også svært pludselig at skulle overvinde denne tillærte væmmelse og rent faktisk overveje at bruge insekter som mad.

Umiddelbart betyder det ikke noget for mig, at mennesket altid har gjort det, og at 2.000.000.000.000.000 mennesker verden over stadig gør det… altså spiser insekter.

Jeg vil være ærlig,  jeg syntes stadig, det er grænseoverskridende.

Problemet er bare, at FN vurderer, at vi i 2050 vil være 9 billion mennesker på planeten. Det betyder, at  vores fødevareproduktion vil stige med 70 pct. Da fødevareproduktionen i dag er en stor CO2 synder, vil en sådan stigning kunne få katastrofale følger for vores klima. Spørgsmålet er så, om de mindre CO2 tunge insekter på menuen er svaret på denne udvikling.  I så fald… bliver jeg nok nødt til at bide i den sprøde fårekylling.

Jeg var så heldig at få en snak med Charlotte Bay fra BUG AMOK om insekter i madlavningen. Hun er ekspert i insekter og insektfarming, og her følger første skriv fra vores hyggelige snak.

God Fornøjelse

Jette Skov

 

Insekter og BUG AMOK

Insekter

 

Charlotte Bay

Madaktvist i BUG AMOK, inspireret af den selvforsynende tankegang og med en vision, om at insekter er fremtidens protein. Hendes faglige baggrund er rodfæstet hos socialt entreprenørskab fra RUC. Her har hun skabt mærkbare resultater indenfor en bred palet af sociale – og miljøorienterede initiativer.

 

Hvorfor skal vi spise insekter og ikke bare vegansk mad ?

Charlotte :

Fordi det smager rigtigt godt !

Insekter er fremtidens mad. Det kræver meget lidt vand, foder og plads at dyrke insekter. Der er ca. 2000 forskellige slags, som kan spises. I områder med mangel på ressourcer og hungersnød kunne insektdyrkning have en enorm betydning.

Insekter koster endvidere 100 gange mindre på CO2 regnskabet end oksekød pr. kg.

Vi skal bare finde ud af, hvor mange lækre insekter der er derude, og sætte det i produktion. Jeg er helt vild med at introducere disse nye smagsnuancer og oplevelser for folk. Min egen favorit er buffalo-larven. Den kan allerede købes i Irma og er så nem at tilberede. Op på en bageplade og ind i ovnen 10 minutter på 180 grader, og så du har de lækreste flæskesvær.

Larver har også et solidt proteinindhold, og er væsentligt mere næringsrige end kedeligt kød. Tag for eksempel kejsermøllens larver, som spises i mange egne i det sydlige Afrika. De indeholder 48-61 pct. protein, sammenlignet med 14-21 pct. i det meste hakkekød eller 40 pct. i en bøf. Igen skal man selvfølgelig tage størrelsen i betragtning.

Hvordan fik du selv smag for insekterne ?

Charlotte:

Det startede egentligt med miljøsiden og min lyst til at lave noget iværksætteri der gav grøn mening. Det kræver faktisk 15000 liter vand at producere et kilo oksekød. Så det der med at slukke for vandet, når man børster tænder… Det hjælper selvfølgelig, men det batter bare så meget mere, hvis vi finder mindre ressourcekrævende alternativer til fremstilling af oksekød. Jeg fandt ud af, at skulle man lave miljøtiltag, der virkelig gav noget på den grønne bundlinie, skulle man tænke i nye baner. For mig blev det insekt-farming.

Kan du huske den alleførste gang, du smagte et insekt ?

Charlotte:

Ja, det kan jeg faktisk godt. Det var i sommeren 2016 til et arrangement ude på Sydhavnen i et aktivitetscenter. Martin Keller fra Københavns kommune stegte 200 græshopper i en wok, krydrede dem, og lavede pizza ud af det, og det smagte rigtigt godt. Det var vildt grænseoverskridende. Jeg ser det da også hele tiden i dag, når jeg introducerer græshopper til nye mennesker. Vi reagerer på mange måder ens, fordi vi skal vende os til teksturen og udseendet på insekterne. Græshoppen har jo øjne, og vi er ikke vant til at spise øjne. Så man skal sådan lige tage tilløb til at putte det første insekt i munden.

Det er faktisk også sjov at se, hvordan det for nogle er svært at spise græshopper, mens det for andre er laverne, der er de sværreste at sluge. Laverne var for mig de sværreste i starten, men i dag er det mit absolut foretrukne insekt. Jeg er overbevist om, at selv om det kræver tilløb, så kan du hurtigt få insekter introduceret til ungerne derhjemme. Bare smagen er god, og det handler ofte om krydderier. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver at hjælpe med at gøre denne introduktion nemmere, med blandt andet opskrifter og forskellige tips.

Du har været lidt inde på det, men hvorfor er insekter et virkeligt bæredygtigt alternativ ?

Charlotte:

Insekter kan farmes næsten helt CO2-neutralt. De kan leve af affald fra andre produktioner. Nogle eksempler er juiceproduktion og brødaffald, her kan du bruge resterne som foder. Alternativt produceres der store mænger foder årligt for at mætte vores kvæg. Det er utroligt nemt at lave og holde en insekt-farm  i vindueskarmen derhjemme. Jeg har selv en skøn insektfarm på mit kontor på Københavns Projekt hus, hvor jeg går og passer mine fårekyllinger. Jeg eksperimenterer med at holde omgivelserne på normal stuetemperatur og ikke skue op for varmen, som umiddelbart er mest ideelt for insekterne. Den højere temperatur gør normalt, at man kan høste sine insekter på 4-5 uger.

Det tager lidt længere tid ved lavere temperatur, men på den måde prøver jeg at holde min farm fuldstændig CO2 neutral. Det koster kun et par hundrede at starte sin egen insekt-farm.  Man skal blot bruge en plastikkasse, et net og en lille rugekasse til de små æg. De drikker fra fugtigt papir, og du kan fodre dem med dit eget bioaffald. De skal kun fodres hver fjerde dag. Jeg vil mene, at alle kan farme insekter.

Det sjove med fårekyllinger er, at de optager smag alt efter det, de spiser. Du kan altså producere æble-fårekyllinger, chili-fårekylling, basilikum-fårekyllinger osv., afhængigt af hvad du selv bedst kan lide.

Hvad er fremtiden for insekter, vil det være bæredygtigt også i stor produktion ?

Charlotte:

Faktisk vil det være en fordel, hvis storproduktionen tager over. Insekter er anderledes end andre dyr. Deres natur er at leve tæt sammen og vil ikke, som fx burhøns, have noget imod at blive henvist til mindre plads. Du vil kunne stable insekt-farme og derved udnytte rum i højden. Jo større produktion, jo lavere pris. Pris kommer også til at være afgørende for folks forbrug af insekter.

Jeg er overbevist om, at insektkød skal være billigere end andet kød. Det er det ikke i øjeblikket, fordi det bliver produceret i relativt små mængder. Står man og skal vælge mellem mørbraden og insekterne i køledisken, og mørbraden er billigst, så er der lang vej til at få folk til at vælge det mere eksotiske alternativ, som insekterne jo er på vores breddegrader. Man står jo ikke og tænker bæredygtighed, miljø og bundlinier, når man skal have husholdningsbudgettet til at holde. Der bliver det ofte prisen, der er afgørende.

 

Dette var første halvdel af min snak med Charlotte Bay fra BUG AMOK.

Fortsættelse følger.

 

 

Mød Charlotte Her

insekter

Du kan også lide

2 Kommentarer

  • Svar
    Søren Lassen
    19. februar 2018 på 11:08

    Fantastisk blog! Jeg har skrevet et indlæg til bloggen, som jeg vældigt gerne vil sende til Jette Skov. Jeg kan dog ikke finde nogle kontaktoplysninger på bloggen. Er der nogen som kan hjælpe?

  • Svar
    Jette Skov
    21. februar 2018 på 21:47

    Du kan sende mail på weare@circularandsocial.com
    Dbh
    Jette

  • Efterlad et Svar