1 I Bolig/ Cirkulær Økonomi/ Livstil/ Politik

Byhaver for alle er bæredygtig udvikling

Byhaver

Lad os ikke miste jordforbindelsen!

I denne uge har jeg valgt af skrive lidt om byhaver. Inden du går videre, skal du vide, at dette skriv ikke er en D.I.Y om, hvordan du får de flotteste tomater, eller hvornår du skal så purløg. Den slags skønne guides ligger der allerede mange af online – skrevet af langt mere havekyndige folk end jeg.

Personligt er jeg langt mere interesseret i, hvad vi kan bruge by-haven til. Både økonomisk men også – og måske især – socialt. Så det er det, jeg forhåbentlig får givet dig lidt input om i denne post.

En Byhave er defineret ved at så og høste nytte- og pryd planter i urbane omgivelser. I dag er byhaver et stigende fænomen, og forskellige initiativer vinder indpas i de større byer. Over de seneste år er grønne tage blevet mere og mere almindelige. Asfalterede baggårde er blevet erstattet af gårdhaver, og flere grønne altaner med nytteplanter skyder frem.

Får at forstå den rolle, som Byhaver kan få  i vores samfund, er det vigtigt, at man kan forstille sig, hvordan en fremtid med fokus på urbane fælles haver kunne se ud.

Det virker som en tilsyneladende oplagt beslutning at bruge noget overskudsplads til at skabe lokalt produceret mad i byerne. Derfor kan det undre, at der ikke er mere fokus på området. Etablering af Byhaver berører jo vigtige emner som miljøforringelse, ressourceknaphed, folkesundhed, fattigdom, uddannelse og meget mere.

 

Helikopter Perspektivet

Byhaver med dyrkning af især nytteplanter, bliver mere og mere fremherskende over hele verdenen. Den stigende urbanisering og voksende fattigdom i byerne er en af årsagerne. Det forventes, at 85 procent af den fattige befolkning i Latinamerika inden 2020 vil være koncentreret omkring byerne. I Asien og Afrika er det ca. 45 procent. De fleste byer i udviklingslandene har store vanskeligheder med at håndtere denne udvikling.

Der er simpelthen ikke job til alle, og flere og flere vil stå uden for det officielle arbejdsmarked. Urban dyrkning i byerne i disse lande opstår primært som et middel for at kunne mætte sin familie.

Herhjemme er vi ikke helt der, hvor vores nyttehaver betyder forskellen mellem, om vi bliver mætte eller ej. Omvendt ser vi også i Danmark en markant urbanisering, der trækker befolkningen og væksten til byerne. Omkring halvdelen af alle danskere lever i dag i København eller en af de store provinsbyer. Så byhaver kan hurtigt blive en vigtig del af vores fremtidige forsyningslinier. Vi er en del af helheden og med en eksplosiv befolkningstilvækst samlet set på jorden, kan vi ikke bare læne os tilbage. Vi må også i gang, blive klogere og høste erfaringer.

 

FN og bæredygtighed

Ifølge FN er definitionen på Bæredygtighed:

“…en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.” (***)

Bæredygtighed betyder altså, at det, at du lever på jorden, ikke må gå ud over kommende generationer. Det lyder da meget fair, ikke?

Inden for bæredygtighed arbejder man ofte yderligere  med tre bundlinier; den økonomiske, den sociale og den miljø mæssige. Lad os lige dykke ned i disse begreber i forholdet til byhaver.

Den Økonomiske

Vidste du, at nogle fattige familier i verdens storbyer bruger op til 70 procent af deres indkomst på at brødføde dem selv og deres familie. Byhaven giver nogle af disse familier mulighed for at kunne supplere med egne grøntsager og få luft i økonomien.

Andre steder er den urbane dyrkning ansvarlig for 100 procent af husstands indkomsten. Dette sker især fordi der ikke er job til den stærkt voksende befolkning især i storbyerne. Disse mikrovirksomheder af byfarmere der handler, fremmer yderligere virksomheder, der håndterer kompost, emballage, markedsføring osv. Der opstår simpelthen et sekundært arbejdsmarked, der holder folk i gang og mindsker fattigdom. Enkelte byer har givet tilladelse til lokale markeder hvor byfarmere kan sælge, bytte og dele deres varer, og hvor det organiske affald indsamles efterfølgende og bruges til fælles kompost.

Byhaver.

Den Sociale

Social bæredygtighed handler om at skabe en helhedsorienteret og dynamisk balance imellem systemer og mennesker. Kender du Urban farming Guys? Ellers kig her, hvor de peger på den helt fantastiske sociale bundlinie, der er ved Urban Farming. De arbejder med inklusion og tryghed i byerne ud fra tanken; “bliver du en del af noget, har du ikke lyst til at ødelægge det”. Du får selvtillid og opbygger dig selv som et menneske, der indgår i sociale sammenhænge med andre. Jeg kan ikke forklare det bedre end denne NGO. Du kan se en af deres film her.

Det at opbygge relationer i fællesskaber, hvor fokus er på at skabe en kultur med fælles engagement og fælles virksomhed, styrker det sociale bånd mellem generationer, naboer og forskellige kulturer. Pointen er, at du som individ har langt større mulighed for at påvirke lokalt end globalt.

Et andet emne der ligger mig nær er skoler og daginstitutioner, vores fælles fremtid. Byhaver på skoleskemaet giver så meget mening, og flere skoler er da heldigvis begyndt at tænke i den retning. Kig her.

Byhaver kan spille en vigtig rolle i barnets “oplevelse af at have et ansvar over for sig selv, andre, og kloden som helhed”. (*)

Den Miljømæssige

Byhaver fremmer genbrug af næringsstoffer via kompostering og genanvendelse af organisk affald og spildevand. Det vil altså sige at stå i køkkenet og sortere organisk affald fra pludselig giver mere mening. Madaffaldet bruges til enten dyrefoder eller kompostering, måske oven i købet i ens egen gård. Spildevand skal dog stadig igennem nogle rensninger, så næringsindholdet bliver optimalt, men det kan sagtens lade sig gøre. Miljømæssigt er dette fremtiden. En af de store fordele er, at der næsten ingen transport er på fødevarerne. Det betyder, at miljøbelastningen minimeres, og vi sparer brændstof, når vi dyrker maden i baghaven. Grønt er også godt for miljøet – så mere af det på tallerknerne.

 Politisk fokus på byhaver

Udviklingen af bæredygtige byer er en af de største globale udfordringer lige nu. Byplanlægning står overfor sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, og selv om mange initiativer kommer fra diverse græsrodsbevægelser, er der brug for politisk velvilje og fokus på nye bæredygtige tiltag så det kan vokse.

“Borgerinvolvering er et centralt element i fremtidens byudvikling og er med til at fastholde visionen for menneskelige og mangfoldige byer, fordi det giver levende og holdbare byer, hvor alle har en plads og kan komme til orde.”(**)

Hensigten må være at bæredygtige løsninger skal tage udgangspunkt i danskerens daglige behov. Vi har brug for hurtigt at komme fra A til B, derfor skal vi have en god offentlig transport, men også gode cykelstier. At cykle er desuden sundt, billigt og hurtigt. På samme måde må der tænkes i byhaver, vi har brug for et alternativ til “globetrotter-fødevarer” og konventionelt dyrket grøntsager. Vi har brug for social sammenhængskraft i lokal områderne osv., osv.

Det er vigtigt, at politikere anerkender byhavernes betydning og fremmer mulighederne for urbant landbrug som accepteret og velkommen arealanvendelse i byerne.

Byhaver er fremtiden, og det er godt

Måske kunne man forestille sig, at der fremsættes lovforslag om, at en vis procentdel af byens areal skal bruges til dyrkning. For eksempel afhængig af befolkningstætheden i området. At der ydes tilskud til områder, der genbruger organisk affald til dyrkning af nye afgrøder. At vi tilføjer et nyt fag på skoleskemaet, der handler om bæredygtig byudvikling, eller at der tilbydes uddannelser i urban dyrkning og teknisk rådgivning fra vores forvaltninger.

For mig hersker der ingen tvivl. Byhaver er en del af fremtiden. Vi skal  finde en endelig form, der passer til et moderne samfund.  Vi skal endvidere have langt større politisk fokus på denne udvikling. Byhaver er ikke kun relevante, fordi vi kommer til at mangle mad i takt med, at jordens befolkning øges. Byhaver er vigtige, fordi de styrker en social forståelse og sammenhængskraft i byerne på tværs af sociale skel og kulturer.

 

 

 

 

Har du en god ide til et projekt med grønt fokus, så kan man fra foråret 2018 søge om tilskud her 

 

(*) CFSB

(**) Bæredygtige Byer

(***) Grøn Forskel

Tagtomat

 

 

 

 

Du kan også lide

1 kommentar

  • Svar
    Søren Lassen
    1. marts 2018 på 17:44

    Kære Jette,

    Er det muligt at skrive en mail til dig? Jeg har skrevet et gæsteindlæg her til bloggen, som jeg håber du vil kaste et blik.

    Håber at høre fra dig.

    Venlig hilsen
    Søren Lassen

  • Efterlad et Svar