0 I Højtider/ Livstil

Fyrværkerier

fyrværkeri, fireworks over copenhagen lakes on new years eve.

Fyrværkeri eller ej. Jeg må indrømme jeg er en af de mennesker ,der er vilde med fyrværkeri. At stå der i mørket og kigge drømmende mod himlen med dem jeg holder af. Bare nyde det menneskeskabte nordlys lignende vidunder foran sig.

De sidste år er jeg dog begyndt at tænke over hvor meget fyrværkeri der bliver skudt af hvert år i Danmark. Nærmere hvilken betydning det egentlig har for miljøet, dyr, og os mennesker.

Må man snart noget som helst?, tænker du måske… Er de få dage om året, med fyrværkeri, overhovedet vigtige i det store miljø regnskab. Især når man også tager højde for den hyggelige sociale gevinst der er, ved at stå sammen og nyde det smukke syn over marker og byens tage.

Jeg ved det faktisk ikke, så jeg startede ud med en helt almindelig google søgning.

Netop af hensyn til mennesker og dyr blev der fra nytåret 2014 indført, at det kun er tilladt at anvende fyrværkeri fra den 27. december til og med den 1. januar. Man må kun sælge fyrværkeriet fra den 15-31 December. De nye regler trådte i kraft primært på grund af larmen, som man, hvis man har husdyr godt ved er, utroligt stressende. Min egen skønne kat fortrækker hurtigt ind under sengen, når det går løs, alt imens han sender mig bebrejdende blikke.

Hver nytårsaften ender jeg, uden foran min bygning på Østerbro,  hvor jeg råber glad “Godt Nytår!” til naboer og fremmede, imens  luften langsom bliver tykkere og tykkere af krudt røg. Nogen gange har det været så slemt at man ikke tydeligt kunne se dem der stod på den modsatte side af gaden.

Da de fine partikler kan trænge ned i lungerne kan det faktisk være en god ide at blive inden døre nytårsaften og -nat, især hvis man lider af astma, eller har problemer med lugte.

Men selv om det lyder slemt så viser luftmålingerne fra landets fire største byer, at luften i vores luftlag hurtig bliver ren igen, (*) og allerede dagen efter er målingerne fuldstændige normale igen.

Det er jo alt sammen meget godt men med den lovligt importerede mængde fyrværkeri der de sidste 12 år gennemsnitligt været 4551 tons per år (**) må der da være en miljø pris… og det er der selvfølgelig også men den er faktisk ikke stor og det skønnes dog at Co2 udledningen er minimal sammenlignet med andre kilder og de sidste 10 år er indholdet af tungmetaller også reduceret betragteligt. (**) Så måske opvejer hyggen og fællesskabet ved at fejre et nyt års komme med fyrværkeri den miljø mæssige pris.

Jeg er blevet lidt klogere, men det er ikke lykkedes mig at finde et ægte bæredygtigt  alternativ til nytårsraketten. Så indtil videre køber jeg et enkelt batteri og skyder af og håber så mange som muligt nyder det sammen med mig.

Men måske skulle man:

  • Lade helt være med at fyre nytårskrudt af.
  • Gå sammen i sin grundejerforening/boligforening eller lignende. Købe ind sammen og aftale hvornår og hvor der skydes af så alle kan samles, komme hinanden ved og nyde fyrværkeriet.
  • Aftale med sine naboer at skyde det indkøbte fyrværkeri  af forskudt, så alle har en chance for at se det hele.
  • I mindre byer kunne man aftale at der bliver skudt af på torvet eller sportspladsen på et bestemt tidspunkt.
  • Købe mindre og lidt bedre kvalitet.

 

Der er sikkert mange gode ideer derude. Vigtigst af alt er at passe godt på hinanden og rydde op efter sig.

Hos miljø og fødevarer ministeriet kan du her se hvordan du kommer sikkert af med dit brugte fyrværkeri.

 Husk beskyttelsesbriller.

GODT NYTÅR!

 

 

 

Kilde 1 (*)

Kilde 2 (**)

Du kan også lide

Ingen kommentarer

Efterlad et Svar